Gruppettoen

Velkommen til Solbjerg IF Cycling’s første landevejshold Gruppettoen!

Som de andre hold i Solbjerg IF Cycling følges det samme grundprincip: Det skal være hyggeligt at cykle sammen!

Holdet Gruppettoen er et begynderhold for landevejscykling. Hvis du har en racercykel stående derhjemme, eller måske en ældre havelåge som trænger til at blive luftet, så kig forbi Solbjerg Bikepark. Vi bestræber os på at cykle omkring 35 km på 1,5 - 2 timer, men i takt med vejret bliver bedre hen af sæsonen sammen med formen vil vi på nogle ture runde 2 timers kørsel. Det afhænger dog af deltagere og dagsform.

Vi cykler sammen for fællesskabet, hyggen og alt det gode dette bringer med, og vi kører efter præmissen: alle ud, alle hjem.

De fleste bagere holder lukket mandag aften, så bagerstop bliver svært. Sørg for selv at medbringe en snack/energi/vand til turen. Som udgangspunkt holdes der ikke pauser på turen, men vi vil køre sektioner med lavere hastighed for dels at samle folk, og dels for at folk kan få vand og energi indenbords.

Gruppettoen kører hver mandag kl. 19.00 med udgangspunkt i Solbjerg Bikepark.

OPSTART: Mandag D. 01-04-2024 KL. 10.00 – for at markere opstarten af klubbens første landevejshold og sæsonstart kører vi en tur sammen om mandagen, så vi har mere tid til den sociale del.

 

Flere hold på landevejen!!!

Vi vil rigtig gerne kunne tilbyde flere hold på landvej, men det kræver flere instruktører, så går du og tænker at det kunne være meget fedt, så tag endelig fat i Troels Høiriis på Tlf: 40263539 eller på mail: solbjergmtb@gmail.com Så tager vi en snak om hvad det kræver at være instruktør på et landevejshold.

Tilmeld dig Solbjerg IF Cycling's første landevejshold