Klubtur til Oksbøl – Weekenden i uge 36 2025

Kære alle cykelglade venner!

Vi inviterer til en fantastisk cykelweekend ved vestkysten fra fredag i uge 36. Skynd jer ud af døren fredag efter arbejde, så I kan nå et par gode ture allerede på ankomstdagen!

Vi skal bo på det hyggelige Koncept Hotel i Oksbøl, hvor alt er inkluderet – morgenmad, frokost og aftensmad står klar til os hver dag.

Området byder på:
- Masser af fede gravel-ruter.
- Gode landevejsmuligheder for dem med smallere hjul.

MTB-spor i topklasse ved:
- Bordrup Plantage
- Varde Grusgrav
- Blåbjerg Plantage

Kort sagt: Det er for alle voksne, der elsker at cykle – uanset niveau!

Joachim og Rasmus trækker en god pris op af posen til dig. Se med her:

Tilmelding til klubtur 2025

Program

Som altid i Solbjerg Cycling sætter vi hyggen i forsædet. Det bliver en weekend fyldt med gode cykeloplevelser og fællesskab.

Vi mødes fredag først på eftermiddagen og cykler en tur i området. Efterfølgende er der indkvartering i værelser efterfulgt af aftensmad og socialt samvær om aftenen.

Lørdag er der tur til de lokale spor for de der kører MTB, mens gravel og landevej kan tilrettelægge ture i området efter egne præferencer. Der serveres frokost på Hotellet. Derefter er der plads til mere sjov på de 2 hjul. Om aftenen efter aftensmad er der igen mulighed for socialt samvær, ligesom der er mulighed for at benytte hotellets øvrige faciliteter.

Søndag formiddag er der plads til en kort tur, inden vi mødes til frokost med efterfølgende afgang retur mod Solbjerg.

 

Tilmelding

Der er bindende tilmelding til turen. Det fulde beløb skal betales for deltagelse

 

Transport

Transport foregår i egen bil og vi opfordrer til samkørsel for de der har mulighed for det.

 

Pris: Kun kr. 1.987,65 for hele herligheden!

Indkvartering sker i dobbeltværelser, men ønsker du enkeltværelse, kan dette muligvis arrangeres mod en mindre merpris.

Vi glæder os til en uforglemmelig weekend med jer alle!

 

Vær opmærksom på at det kræver medlemskab af Solbjerg Cycling, for at kunne deltage i klubturen.